Vi ser desværre flere steder at kaninmor IKKE må forsvare sine unger, det er en sikker død for hende og ungerne, man vil ikke avle på "dårlige" sind😥
Her avler vi efter sunde dyr og gode sind. Hvad med at give dyrene en chance i forhold til deres type og hvordan man evt. nærmer sig hunnen, og hvordan forholdet til kaninen normalt er! Det er klart en kanin reagerer når de sidder i lukkede kasser med en låge hvor de kun kan se lige overfor og ikke er forberedt når lågen pludselig åbnes.
En god mor forsvarer og passer på reden med unger, her lader vi mor få ro til hun selv forlader buret, som regel senest efter 1 uge, og kan så forsigtigt kigge om alt ser ok ud- hvis behov er det at hive unger ud i hånden inden de selv kommer frem? 😠Det giver stress og unødvendig risiko for ungerne og mor!
Vi har købt en FV hun fra avler ,der vil stoppe. Hun har gået i flok med 6 andre hunner og 1 han. 😠 Fyldt med bid og meget tynd- Det er ikke iorden at have kaniner i flok, det er IKKE flokdyr, skal man have flere sammen kræver det store indhegninger og masser af skjulesteder.
Selma nedkom med 8 søde unger 2 dage efter vi havde hentet hende.
Vi lader hunnen blive i sit normale bur til ungerne selv kommer frem, og er det en nervøs mor "snupper" jeg et foto af reden , så jeg ikke behøver rode i ungerne(hvis behov er det? nok ikke kaninmor! og vil man have gode mødre må de respekteres) .
Mor og unger flyttes i "avlerbur", når unger er fremme og ca 3 uger gamle. Avlsburerne er 90x180 cm med plads til flere huler og som i de normale bure en hylde hvor mor kan sidde i fred.
Hvis det er et stort kuld tager jeg han ungerne fra når de er ca 7½ uge, det giver lidt mere ro og samtidig får hunnen en uge til at vænne fra. Hannerne kommer i stort avlsbur sammen, jeg blander aldrig unger fra andre kuld.
Når hun ungerne er 8½ uge tager jeg mor retur til hendes eget bur, der hygger hun sig til næste år hvor hun skal have næste kuld. Det fungerer godt for os at der er tid imellem burerne er i brug, så de kan vaskes og vedligeholdes.
Hannerne af fransk vædder plejer at kunne gå sammen til de er solgt eller klar til slagt i 4 md. alderen (Ca 3 kg.) . Hunnerne derimod skiller vi ad inden de er 12 uger, de kan være noget stride , så de vokser videre op i hvert sit bur på ca 90x90.
Foder giver vi i store flade lerskåle 2 gange dagligt med ca 1 ½ dl til mor og ca ½ dl til hver unge + wrap,gulerødder,halm og græs. Foderet øges til samme mål som mor over de næste 12 uger. Vi køber kaninpiller i danish agro.
Husk skål med vand, de små kan ikke altid finde ud af drikkedunk.