Knoppen

Gårdbassen

Vi har haft gårdhunde i familien i mange år- her min morfar med Bob tilbage i 50 erne . 

 Nu begynder vi igen, første skud er lille Ester, der skal prøve udstilles i DSGHK til næste år. Ikke at det er afgørende for vores fremtidige avl af de skønne hunde, men mest for hunde racen, der er sket meget fra morfars Bob, hvor muse og rottejægeren var noget man målte på, og at Bob uden træning kunne bevæge sig frit på min morfars landejendom mellem heste, køer, høns, kaniner og katte. En gårdhund ved hvad der hører til og hvad der ikke må være der. Selvom Bob måtte komme ind i huset ville han helst ligge i halmen hos køerne, der kunne han holde øje med vejen og stalden. 

Kigger man i ældre hundebøger står der bla. at gårdhunde er lette at opdrage, venlige og slås aldrig. Desværre er de ikke beskrevet så langt tilbage, kun hvis man kigger i lokal arkiver og andre steder hvor "morfars" generation dukker op. 

jeg ved at Bob gik med i marken foran arbejdshestene, han gav hals hvis der lå dyrebørn -morfar har flyttet mange harekillinger og dådyr . Bob gøede når soen skulle fare, så morfar kunne flytte smågrisene fra soen til hun var færdig, ellers kunne hun i forvirringen æde sine unger. 

Bob blev nogen gange "lånt" ud til tæver i området, det kostede bare noget man kunne bytte med og vigtigt; de skulle behandle Bob godt ellers svingede morfar næven😀

bob blev meget gammel, så gammel at morfar og mormor solgte gården og flyttede 10 km væk i en nybygget villa. Bob kom med men løb tilbage til stalden, så til sidst fik de nye ejere lov at overtage ham, mod de var gode ved ham. Bob sov ind i stalden hos køerne i en alder af 16 år, en lille mini Bob overtog efter ham , sådan var mange historier fra den tid hvor gårdbassen var en vigtig personlighed på de små brug og kendt i hele omegnen. 

Tak morfar for alle de ting du har givet videre til mig . 

Bob var fra  Karl Åges første kuld på rita- faren var den gode rottehund fra Måløv . Så det var en fin hund morfar købte.

Gårdhunde i mit liv

Joe blev hentet da terroren ramte U.S.A i september 2001, så jo , en dag man husker. Jeg hørte radio, hvor man afbrød udsendelserne med nyheder . 

Vi fik yderligere 2 gårdhunde tæver, og fik ialt 3 kuld hvalpe over de næste 5 år. De passede ikke til standarden for DSGH, men de passede godt til os og vores ønsker om sind, humor og nemme hunde. De var sammen om pasningen af de små fra de var  ca 6 uger og fulde af energi. Joe, der blev kaldt Far Å spurtede rundt med de små efter sig, han elskede sine hvalpe, og var 1. tjekker af køberne . Ikke alle faldt i Å `s smag og det tog vi da for gode varer, især når han ellers altid var venlig og nysgerrig på fremmede, som en gårdhund skal være. 

Det sidste kuld vi avlede fik tæven akut betændelse i bughulen og døde inden vi nåede frem til dyrlægen. Far Å passede de små , vi hjalp hinanden med opmadningen af de 3 , hårdt men det gik. 

Joe og Musse døde begge i deres 13. år Den ene naturligt, den anden fik vi aflivet p.gr. sorg over tabet af den anden. 

Humor-jo det havde de 3.

Å gav 5 med poten , det var tillært, han gav også 5 på tuden af en når han mente vi skulle op . Å kunne løbe op af mig og sidde som en papegøje på skulderen. 

Misse skabte sig som en kongelig skuespiller når her var gæster, hun ville bæres rundt, krøb på maven hen af gulvet og peb når jeg kaldte på hende, indtil gæsterne kiggede væk, så logrede og grinede hun. 

Musse gik altid rundt på ryglænet af sofaen, hendes store nummer var at finde et offer, gå bag hovedet og slå en bøvs . Musse elskede sin hjemmestrikkede trøjer, i al slags vejr bad hun om at få en på . Musse var en lykkelig mor, da jeg strikkede til hendes hvalpe. Vi baksede gladeligt striktrøjer på de 5 små inden de skulle ud, det var så også i oktober, og alle hvalpe fik en ny i nummeret større med hjem. 

Gårdhund 2022

🙂 Gårdhunden før og nu. Der er forskel, vi har vores hunde tæt på os som et naturligt familiemedlem. 

Udearbejde, stamtavler, rottehunde, børnenes legekammerat, og kæledyr. De er en del af det danske sind. 

Her flytter en hvalp ind om kort tid, så sofaen får lige et par år mere.Hun hedder Ester og er ikke med stamtavle, men med de værdier vi mener gårdhunde skal have. Vi vil prøve udstille hende, med tanker på fremtidig avl.

Den lille hvalp er datter af Alma og Bjørn, et par dejlige gårdbasser, der smilende tog imod allerede 2. gang vi kom på besøg. Dèt er sådan vi kan lide DSGH, vagtsomme, men venlige og hurtigt på vennefod med gæsterne. Billedet viser nutidens makkere, en mand og hans gårdhund. Et venskab der minder om min morfar og Bob, arbejdet har ændret sig, men gårdhunden er den samme, den tilpasser sig og indpasser sig. Den skal vi passe godt på !

Del siden