vores ansvar

🙂Den dejlige lille terrorist , der ikke kan gøre for , at vores liv bliver radikalt vendt på hovedet. Vi er lige pludselig bundet til et liv der skal passes og plejes med den største kærlighed og omsorg resten af dens liv. Det er hårdt, det er svært, og endnu sværere at indrømme når det ikke går som håbet. Vi ønsker da aldrig at fejle, og nettet bugner af bedrevidende løftede pegefingre, som ingen har brug for. 

Her er lidt af "opgaverne" som ikke altid lykkes i første hug!

Hvalpen er konstant oppe og køre, larmer rundt og vil ikke sove. 

Her begynder vi med at bytte legetøj for en guf! bytte legetøj med legetøj. Vi sidder stille og roligt, ignorer hvalpen når den er dum og udenfor pædagoisk rækkevidde, men leger stille og hyggeligt med den når den "opdager" os igen. Her skal man som hvalpeejer og med tanker på de mange år frem ; Du bestemmer hvordan der må leges med hvalpen og det skal gæster respektere,ellers må hvalpen i bur eller holdes i snor til andre forstår alvoren, også børn der er på besøg! HUSK at lære børn hvor hunden har helle, der må den ALDRIG røres.

Hvalpen er kræsen;

Ja det sker, og en hvalp skal spise jævnt over hele døgnet og helst noget med næring i . Vi bruger ikke "sulte" metoder for den ikke skal blive kræsen,men der imod køber vi flere typer hvalpefoder og skifter mellem dem, foruden pate i bunden af skålen i det ene måltid og halvt voksen tørkost og halv hvalpetørkost. Andet måltid er kun hvalpetørkost uden vand på , så det kan bruges i næste måltid. Hvis hvalpen ikke kan lide maden er det ikke nødvendigvis fordi den er kræsen, måske smager og lugter det bare ikke fristende. Hvis hvalpen først er i dårlig vane med mad bliver den ikke træt og rolig som den skal være, så INGEN pres på de små, de skal spise. Her får Ester altid sin mad i buret pgr. de store hunde ikke får mad ligeså tit, så hun ved det er mad og søvn i buret, og beder selv om at komme ind i buret når hun er træt eller sulten.

Hvalpen vil ikke gå tur;

Nej det er både farligt og voldsomt for en lille hvalp, så i starten må man være tilfreds med kort afstand fra det sikre hjem. Turen kan gøres længere hvis der er en hjælperhund, eller man bærer hvalpen i en taske/kurv. Nysgerrigheden og modet tager stille og roligt til med alderen. Skynd jer langsomt.

Hvalpen er bange for andre hunde;

Helt naturligt, i en vild hundeflok vil hvalpen ikke møde fremmede hunde før den er voksen og normalt sammen med resten af flokken. Lad kun hvalpen møde hunde du kender og kan stole på og i hvalpens tempo!

Renlighed;

Hvalpe har ingen naturlig grund til at holde sig, den søger bare hen i passende afstand fra mad og soveplads, men her hjælper aviser jo, og de kan flyttes mod døren og til sidst udenfor. Hvalpe kan ikke tåle at holde sig så længe, blæren er lille,så hvis man ikke kan tåle smuttere, så få en voksen renlig hund. Vores erfaring er at renligheden gerne kommer helt af sig selv ved første løbetid, hvor der jo skal mærkes af og med hanhunden når den letter ben! Tålmodighed, og overbærenhed kommer man længst med .

 Metoder;

Der er tendens i samfundet til man uden opfordring blander sig i hvordan du opdrager/træner din hund- OG DET SKAL MAN IKKE FINDE SIG I!

Jeg tror på det du føler er rigtigt i den givne situation, og er det rigtige- dyr kan tydeligt mærke vores "tro" og sikkerhed i det vi gør-derfor er dine og mine metoder lige rigtige, så længe vi har hjertet med og føler os tilpas i det vi gør, så bed pænt andre om at passe sig selv, spørg evt. hvem der har betalt for hvalpen/hunden! 

Jeg tager min hvalp op på armen hvis den bliver bange, uanset hvad der er grunden, så har jeg det bedst på den måde og det har mine hunde også-fordi jeg tror på metoden!

Her har gennem tiderne boet ca 10 genbrugshunde,som andre ikke kunne lide eller gad lægge lidt kærlighed og arbejde i. De blev ikke perfekte ude i samligning med "veltrænede" hunde, men de blev hunde for os og gode til vores liv, og det er det der tæller, ikke hvad andre mener! 

Der har gennem tiderne været så mange metoder i tv serier om hvordan vi skal træne vores hunde, og der kommer hele tiden nye-hyggelige og til tider sjove at se, og man kan da tage det med man kan lide. 

Træt og energibundt

Det er mange indtryk en lille 8 ugers hvalp skal forholde sig til, så alt hvad der kan reduceres vil hjælpe på overskuddet og glæden for den lille ny.

Vi startede med at sætte Ester i sit bur med tæppe fra avler, mad og vand og vores anden hund ,der havde været med og hente. Ester faldt i søvn, og sov i 4 timer, kun et par ture rundt efter Susy i soveværelset. Næste skridt; mad. Vi havde fået mad med fra avler, og efter bedste opskrift satte vi det ned til Ester i buret, men Susy`s mad var mere spændende. Vigtigst er jo at hvalpen drikker og spiser, så🙂

Senere tog vi buret med ind i stuen med Ester , hun hyggede i sofaen, og begyndte at være nysgerrig på ,at komme ned. Vi skiftes til at sætte os ned på gulvet, så hun kan undersøge  med os som base. Stille og roligt havde Ester indtaget 2 rum uden problemer eller hyl og piv.

 *Når hvalpen skraber og slikker mod dit ansigt, tegn på sult. 

 *Hvalpe må ikke løftes med hånden mellem forbenene, de har bløde led og vil blive hjulbenet.

 *En lille striktrøje i uld er et must her hos os, den holder brystkassen varm og giver tryghed til hvalpen.

 Soveintervallerne bestemmer Ester selv. Hun piver og bliver urolig. Hun går glad i buret til tæppe,bamser og mad.

Natten startede i buret med mad efter leg og hygge. Det gik i ca 4 timer, så peb hun og blev lukket ud, tissetår og resten af natten hos os. 

Ester løber gerne ud i haven , allerede på 2. dagen, ikke at hun er renlig, det kommer nok, men hun er nysgerrig og glad med masser af overskud, og vi må her i den første tid indrette os efter hendes sove, spise og legevaner. 

Vi har flere hunde, og både Ester og de "gamle" skal have ro fra hinanden. Der skal ikke opstå jalosi, så masser af ros til de gamle hunde, når de hjælper med pasningen af Ester. De gamle kan lægge sig op i sofaen, hvor Ester endnu ikke kan komme op uden hjælp.

De andre hunde i hjemmet

Vores store hund Sitter mener ikke Ester overhovedet må pive, hun elsker den lille fjollede hvalp og fungerer som forstærker, så først Esters lille skingre stemme, og reagerer vi ikke prompte stemmer Sitter i med dyb højlydt piven! Hmm. 😀 Det er godt når de "gamle" hunde er med og tager imod lille ny. Jeg syns det er noget der har gået i arv, hvis hvalpen oplever tryghed, og omsorg fra "flokken" er den også en god modtager senere i livet. Omvendt har man hørt om hunde der er skadet for livet pgr. voldsomt overgreb fra voksen hund- en voksen hund må ALDRIG angribe eller skade en hvalp, så er enten situationen for stresset og presset, så hunden ikke kan være i det, eller den simpelt hen er jalouz. Sørg for at være ekstra god mod de gamle hunde, de bliver naturligt usikre og "pattet" . En lille ny truer deres position, både hos ejer og i flokken. 

Tryghed i på tur med Susy som beskytter. Ester lægger sig ind bagi og sover.

Med en lille svag våge lampe om natten , kan Ester selv gå ned . Vi har ro om natten, kun vækket af Ester der prøver at snuppe hovedpuden

Ester sover og spiser i bur i stuen, det giver pusterum og luft til den nye uvante situation. De "gamle" hunde må gå op og lægge sig hvor Ester endnu ikke kan nå.

Piv

Hvalpe bider i alt, også fingre. En efterligning af hvalpe/hundes piv virker hurtigt, hvalpen forstår det gør ondt. MEN det skal være præcis når den bider ikke bagefter.  

Det er lykkes os at finde en flot tissetår, 2 aviser på, den ene med ind i stuen og den anden i soveværelset , de skal bare blive liggende evt. med ny ren avis ovenpå den "duftende" . Det kan være svært for nogle hvalpe at turde tisse ude, hvis der er en anden hund i huset eller i området. Ikke alle hvalpe tør gå ud i mørke, eller alene. Tålmodighed 😘 Når ester stabilt opsøger aviser begynder Vi at tage de beskidte væk og lægge en ren, samtidig flytter vi den hen mod døren, og til sidst udenfor, gerne med spor på så hvalpen "tror" den har tisset der før. Stille og rolig ros, så ikke alt bliver for vildt. 

Hvordan ønsker Vi vores voksne hund? Det er allerede nu man skal begynde at tage godt imod når hvalpen henvender sig som vi kan lide, og lade den være når det er vildt eller bidende. Der er ingen grund til at køre hvalpen op i det røde felt, for derefter at skælde den ud for at bide eller lign. Det er som med børn, grænser skal læres, og indlæres, men uden tarvelige og uforståelige metoder. Indtil videre har vi helt undgået en ulykkelig Ester, og kun mødt en hvalp der siger til, når der er mangel i fronten og overtryg i bagenden. Hun har hurtigt fundet ud af hvordan vi kan lide hende, så hun er sikker på at blive taget godt imod hver gang. 

Hvalpe skal normalt tage omtrent 2-4 g på om dagen for hvert kilo, som en voksen hund af samme race vejer.

Ester spiser over hele døgnet, hun går selv til buret når hun er sulten, eller bare vil hygge sove mellem hendes krammedyr. 

Den første uge tog hun 250 gr på, ugen efter 325 gr.og 3. uge 550 gr. så det går fremad og som det skal.

Ester får lidt pate(bare med kylling fra dagligvare butik), pedigree hvalp og lidt pedigree voksen i hvert måltid. Udover har Ester et par oksehuds gnaveben i soveværelslet, som hun flittigt benytter og glæder sig til når vi går i seng. Ester har allerede lært ordet;hvor er kødbenet! dejligt når den lille fis er lige lidt for morgenfrisk😋

Gåture er altid ifølge med en af vores voksne hunde, det giver mod og tryghed for Ester, så hun hurtigt lærer af omgivelserne. Hun ved allerede hvor hun bor i en radius af ca 500 meter. 

Ester går til døren når noget skal tømmes, kun om natten bruger hun avis. 

Vi har ikke efterladt hende hjemme endnu, det kommer når hun er vænnet til vi går i længere tid. Foreløbigt er vi i stalden og haven i op til 2 timer, hvor hun sover eller leger inde. 

Ester napper i bukserne, her stopper jeg og siger fy, hun kigger op på mig og får et knus og ros. Vi forlanger ikke en hvalp fuld af krudt skal styre sig, når legen er bedst, der imod tager vi mange hyggestunde når hun er krudtet af. Lad være med at køre hvalpen op, for derefter at skælde den ud.

Basis er vigtig

🙂 Ester er hurtigt faldet godt til og ind i vaner. Nu gælder det om at holde fast i dagligdagen og rutiner for Lille Ester.

De ting hun allerede mestre er ;

Buret er base med mad,drikke og hvil.

Ester kan selv fortælle når hun vil ud, ellers vælger hun aviserne, bla. om natten.

Søvn, hun sover fint i de forskellige rum og på tur i vognen.

Natten vågner hun gerne 1-2 gange, bruger hundetrappen ned og spiser, drikker ,tisser og leger lidt inden hun kommer i seng igen.

Gåture i sele, både sammen med Susy og alene.

Reagerer på sit navn.

Søger os når hun er usikker på noget.

Spiser fint og varieret, nysgerrig på "ny" smag. 

Genkender os og modtager med stor glæde. 

Ester er lidt alene hver dag hvor vi er lige udenfor, så vi kan høre hende.

Hun kommer fint ud af det med de andre hunde.

Ester henter glad legetøj og gerne det største.

Ester har været på besøg hos naboen, og hils på enkelte ,når hun er med. 

Hun er ok med at køre med i bil, de første gange var hun meget ulykkelig.

Basis er lagt, nu skal Ester bare lære små skridt af nyt, få rutiner i det basale og stadig være en glad,nysgerrig og sød hund.

Sovevaner

🙂 Ester er jublende morgenglad kl ca 6 , der spiser hun resterne fra aften før, futter rundt op og ned, og drøner rundt om mit hoved når jeg vågner- det er specielt at vågne for derefter en lille fis fræser runder om ens hoved🤪 Men det er lidt i forhold til en hvalp der ikke sover.

Vi "falder" ned sammen med tv om aftenen, Ester leger ind imellem med legetingene, sover, hygger i sofaen og driller de "gamle" hunde, men alt er i ro, ingen masen, ingen voldsomt leg eller fuld speed. I løbet af aftenen går hun til døren og bliver lukket ud .

En skål med hendes 4. måltid bliver sat i buret sammen med Ester, hun spiser mens vi "putter" hestene, derefter bærer vi buret i soveværelset, åbner det og lader Ester juble af i dynerne, der er bare gensynsglæde, når man er en lille hvalp. 

Efter vi har lagt os går der ikke 5 min. før hun er rullet sammen et sted i sengen og sover trygt de næste mange timer. Gardinet lidt på klem, så der kommer svagt nattelys ind senere på natten. Det bruger Ester til at gå ned af hundetrappen, tømmer den ene ende på avisen og fylder i den anden, slæber en clocks med i seng, hygger lidt med den og sover igen til tidlig morgen. Et par små oksehuds ben er populære, som morgen tygge hygge 😀

Mange tænker helt naturligt at hvalpen skal trættes inden natten, nej den risikere at blive overtræt og forbinde aftenen med sjov og ballade. En dag vil den være i så god form at der skal løbes 10 km inden trætheden viser sig, man kan ikke krudte en hund af, der imod kan man vise ved egen adfærd at nu er det tid at falde ned. 

Hvalpen skal nok krudte og lege, bare undgå at køre den mere op , hellere dæmpe den med en rolig hyggelig tyggeting, så den er stille beskæftiget. 

Del siden