🙂 Ester skal først "lære" at være hvalp/og hund, og det er nok foreløbigt. Hun kryber lidt overfor fremmede, hun øver sig hver gang vi har hende med i bilen og ude blandt fremmede.
Der er mange ting det lille hoved skal finde ud af, også selvom vi har voksne hunde til hjælp, så lige nu hvor hun er 4½ md. øver vi bare at få sele på, køre bil, hilse og gå tur i området. Senere når Ester er tryg i sit liv og de udfordringer der er, som ikke er medfødt viden for en lille hund,så begynder vi at øve ;gå pænt, sidde, og først når hun er stabil og ikke bliver skræmt, øver vi at gå løs sammen med en af de voksne hunde. når man har flere hunde ved man også hvem af dem der bare er STABIL, og den kan gå løs, hvor det er muligt uden at genere andre, ellers er min metode altid at have "førehunden" i snor, så bliver de andre i nærheden.
Her i samfundet har vi en noget fordrejet opfattelse af hunde, de skal socialiseres, hilse og være venlige-NEJ ikke her, vores hunde har deres egen flok og har ikke behov for at hilse eller lege med andre hunde, de er ikke med i flokken og dermed ikke velkomne.
Vi har haft gårdhunde i mange år, og avlet flere kuld. Og grunden til jeg ville have en igen er deres dejlige sind. Desværre har jeg mødt flere med negative udmeldinger , også dyrlægen, at de er arrige! Der kan jeg se et tydeligt problem, om det er den sammen spiste klub der avler med for dårlige og indavlede hunde(som dyrlægen var inde på ) eller er det den enkelte avler der ikke er opmærksom på de problemer der kan komme efter babytiden ?
Her har vi for første gang måtte øve;jeg rører dig også når du har mad, gnaveben og legetøj, OG du må ikke snerre eller snappe efter mig! Det var lidt af et chok, aldrig har mine gårdhunde opført sig sådan, de har aldrig skulle lære, at mine fingre ikke må snappes efter.
Når man har hvalpekuld er det vigtigt at hvalpene spiser deres mad i ro og fred. Det er vigtigt at de voksne hunde ikke har noget der giver anledning til snerren og bideri . Hvalpene lærer af de voksne hunde og deres opførsel. Her kommer vores store hund Sitter med gnaveben, legetøj og bolde til Ester-alligevel går Ester i raseri hvis Sitter vil tage hendes legetøj😥 Øv det træner vi med, ester må ikke være så hidsig .
Først bytter vi, guf for det Ester har - det næste er at vi kæler på Ester, når hun har noget at forsvare, efterhånden tæt på snuden og dermed også tænderne. Ros når hun opfører sig pænt, og et fy når hun er strid. Det går fremad, men jeg forstår nu hvad der er sket med holdningerne til gårdhunde, og at det ikke er smart hvor der er børn i nærheden.
Billedet viser vores dejlige Joe.