Hunde i dagens dk

😥 Øv . Uden at lyde fordømmende og moralsk, så er der uhyggeligt mange genbrugshunde, hunde med forskellige adfærdsproblemer og mange undskyldninger for at opgive eller give hunden skylden.

Vi har før avlet, men det tør vi ikke mere-det er ganske enkelt blevet for kompliceret og for svært at være hvalp/hund i danmark . Alt det en hvalp skal kunne inden den flytter hjemmefra. Der mener vi at tæven er vigtigst, hun har kun kort tid til at gøre dem klar til livet uden hende. Vi satte først hvalpene til salg en uge før, så der var ro om dem før de mødte fremmede. De lærte at komme på et fælles kælenavn. De kom ud sammen med "mor" når hun mente det var tid, ikke vores beslutning men en klog mor til en flok hvalpe. De andre hunde fik lov at være med når "mor" var tryg i det og vi hjalp hende med at opnå respekt hos de andre voksne hunde hvis det var nødvendigt, så hvalpene følte en god beskyttelse. Og de blev vænnet til en blanding af forskellige hvalpe tørkoster så det var nemt at overtage uden de var kræsne. 

Vi har en stor basse tæve på snart 5 år, hun var eneste overlevende hvalp fra tæve der slog sine hvalpe ihjel, allerede der er der et stress problem , man burde ikke avle uden en vis viden .Men Sitter er flasket op hos familie med fuldtidsjob og 2 små børn, ikke en god coctail , især ikke når hvalpen lever i et bur, og ikke er en del af familien, samtidig kan jeg også godt forstå at det er svært, når man ikke før har haft hund. 

Sitter var usikker, aggresiv og kunne ikke gå tur i en alder af 5 md. Hun gik direkte med mig da jeg tog hende, til stor undren for sælger. det er et typisk eksempel på den tryghed vi mennesker kan give hunde efter mange år med de skønne firbenede. Hunde har samme følelses register som os, og jeg er ikke i tvivl om hvor alene og udelukket Sitter har følt sig. Børnene måtte lege med deres legetøj , Sitter måtte ikke røre det. Børnene gik frit omkring, Sitter sad i bur. og jeg kunne blive ved, det er ikke ondt, men ren uvidenhed og umulig opgave at løse med travl hverdag og mindre børn, så klogt at sende hunden videre inden det går helt galt. 

De første dage turde Sitter ikke røre hunde legetøjet, snerrede over sin madskål og holdt sig for sig selv. Et problem af gangen, tag det der er mest stressende for hunden. Ingen skal føle sig udenfor, så Sitter fik en lille hapser når vi spiste. jeg satte mig med en fod på hver side af hendes madskål til hun var tryg i det og derefter lavede vi håndfodring samtidig med hun spiste i sin skål, så det blev en fælles ting. Her smider vi ALDRIG hundens daglige ration mad rundt på gulvet eller rundt på græsset. Hunden har ret til sit måltid og den skal uden stress spise sin mad på en ordentlig måde uden at være nervøs for ikke at få det hele eller finde det hele. Leg og guf i foderbold-jo det er fint.

Sitter skulle også på tur, og vores aller mindste hund var også den der tog ansvar for Sitter. Nu er det jo sådan at hunde samligner sig med os og andre hunde, så Sitter fik en trøje og sele som den lille hund har, det var et tigerspring for Sitter, med trøjen på turde hun nærmest alt . Og vi er ligeglade med hvad folk tænker, når bare det fungerer så er det jo løsningen. Sitter fik sin trøje på hver gang hele den første vinter, derefter blev den bare god og hun er stadig glad for at få "tøj" på. Det er værd at prøve med stressede og nervøse hunde, det virker ofte på heste,så hvorfor ikke også hunde. 

Sitter ændrede adfærd på bare 2 uger, fra en sur tvær lille hvalp, der gerne bed ud når hun var presset til en fjollet og vildt glad hund med mod på livet og masser af kærlighed til os alle . Vi brugte et udtryk; krokodillen om hende da hun var lille, istedet for at blive gal på hende sagde vi ;hov en dilleknap der blev trykket på ! Sitter skulle gennemleve hele sin baby tid med en kampvægt på 35 kg. Hun opfandt en hyggesove måde; liggende på ryggen på skødet af mig hvor jeg holdt om hendes bagben og hun fik min tommelfinger i munden 😋 totalt åndsvagt, men det virkede, Sitter sprang fremad i udviklingen med stormskridt og da hun fyldte 1 år var alt indhentet og på plads. En dejlig hund, der ikke vil hilse på fremmede men går løs her på landet, forsvarer sit hjem og os, sprang op efter en rød glente der havde fået øje på lille Susy (har haft snor på den lille siden) og da Ester flyttede ind tog Sitter ansvar med alt det hun kunne. 

Stressede hunde er gjort af mange ting, alene hele dagen , efterladt for tidligt, overaktiveret, dårlig stemning hos ejerne, drillerier, for store forventninger, og jeg kunne blive ved.

Jeg ville gerne bruge både tid og energi på at hjælpe med hunde så godt jeg kan, men ikke som tendensen ofte er, at 2 trylleord, så er alt løst, nej det tager tid og nogen gange skal der flere metoder til før det lykkes. Der forventes at jeg vil give ret i det er hunden der er et problem, og ikke ejeren. Det er som regel os mennesker der misforstår dyrene og når først det er skævt bliver det bare ved med at køre forkert. Samtidig er der skam forbundet med at floppe som hundeejer, nej det er først et problem når man ikke søger støtte og hjælp. Der følger ikke brugsanvisning med på hvalpen, og ikke 2 hvalpe er ens. 

Desværre ser jeg at mange stadig mener hunde skal magtes-et hårdt og højt fy evt. med et dask så den forstår det! 😥 Kun hvis hundene skader hinanden med alvorlig snapperi , så bør man gå imellem og give klar besked om det ikke er tilladt. 

Del siden